Har du også bandet over de naive 2D-tegninger, som følger med de fleste saml-selv møbler ? Illustrationer, som skal kunne forstås lige godt af en dansker, en russer og en japaner og som derfor ofte forstås lige dårligt af alle ? Så er du nok ikke alene. Selvfølgelig er det praktisk for leverandøren at kunne medlevere tegninger, som i modsætning til tekst ikke behøver oversættelse, men kan vi ikke gøre det lidt bedre ?

Svaret er Jo! Du vil snart se flere og flere arbejdsinstruktioner, som udnytter Augmented Reality til at formidle, hvorledes dine nyindkøbte produkter skal samles.

Du vil blive guidet igennem de forskellige trin i processen af en App på din telefon, som er i stand til at se hvor langt du er nået og illustrere det næste trin på den eneste rigtige måde – ved at vise dig det.

AR er disciplinen at supplere virkeligheden med relevant information. Det kan f.eks. gøre en oplevelse stærkere eller en opgave nemmere at udføre. Hvadenten det sker med små animationer overlejret video af dine omgivelser, eller det er supplering med pile, links eller nyttig viden, der popper op når der er brug for det – lige hvor det bidrager mest til din forståelse.

AR er ikke fremtid – det er her og nu

Ovenstående eksempel er et realistisk scenarie. PTC har i dag teknologien til at gøre alt det ovenstående – og mere til, f.eks. i kombination med industriel IoT.

Montageinstruktioner kan guide samleprocessen af komplekse maskiner og undervejs samle masser af relevant information op til kvalitets- og dokumentationsformål. Tilspændingsmomenter kan måles af intelligente skruenøgler og sammen med anden opsamlet information følge maskinen på dens videre vej ud i en virkelighed, hvor den vil blive udsat for lidt af hvert – noget af det forudset af dens konstruktører, andet uforudset – og den vil rappportere tilbage om det………….

Prøv AR selv !
Se denne inspirerende video, som er lavet imellem Harvard Business Review og PTC:
https://www.youtube.com/watch?v=wwmmgAw8ZAE
I ovenstående video henvises der i slutningen til App Store og Google Play, her vil du kunne hente den App fra PTC som bruges i video’en. Start App’en og få tilsendt artiklen på mail og print den. Nu kan du opleve AR på dit eget skrivebord med din egen telefon.

Service !
Nedenstående video belyser service og reparation af en maskine:
https://www.youtube.com/watch?v=DvjoKDNSEBQ

Montage og dataopsamling:
Uformel video om guidet montage og opsamling af data:
https://www.youtube.com/watch?v=smIG52rCJ3s

Hos Econocap hjælper vi dig gerne i gang med at få det fulde udbytte af Augmented Reality. Kontakt os på 70 22 74 00 og lad os få aftalt et videre forløb.