Du er her: Løsninger » Change Management

Change Management i ordreproducerende virksomheder

Håndtering af ændringer med et system som Windchill PDMLink er en af de procesoptimeringer, som kan give stor gevinst for en virksomhed. Sikkerheden for at alle involverede arbejder efter samme version sparer mange fejl og forkorter tiden inden det færdige produkt kan afleveres.

Håndtering af ændringer er en integreret del af Windchill PDMLink. Til produktobjektet knyttes al relevant information om produktet og de dokumenter, der digitalt beskriver produktet (CAD modeller, manualer, Q rapporter mv.) Til produktet kan medarbejdere knytte en problemrapport (PR), som kan være en beskrivelse af et opstået problem, et digital foto eller en markup/redlining lavet i den indbyggede 3D viewer. Problemrapporterne gør det muligt for alle medarbejdere at vide, hvor man gør af en reklamation.

Problem rapporterne analyseres og hvis der findes behov kan der oprettes en ændringsforespørgsel (Change request – ECR). Under behandling af ECR’ en involveres de dele af virksomheden, som ændringen påvirker. Behandlingen kan foretages virtuelt, så alle fjerntliggende produktionssteder og afdelinger på forskellige lokationer effektivt kan behandle forespørgslen uden ventetider. Det giver både en hurtigere behandlingstid samt en tydelig sporbarhed omkring ændringens status.

Besluttes det at føre ændringen ud i livet oprettes automatisk en Change Order (ECO), hvor dokumentationen (alle steder hvor ændringen spiller ind – ses via en rapport) opdateres og sendes til frigivelse. Når ændringen bliver frigivet, sendes der en ændringsmeddelelse til alle de berørte interessenter. Systemet sikrer, at den seneste frigivne version automatisk fremtræder når stykliste eller dokumentation efterspørges. Der er sporbarhed for alle versioner og man kan derfor altid gå tilbage i historikken og se hvad der lå til grund for ændringen.

Det indbyggede change management system er oprettet på basis af CMII – Change Management Institute – anbefalede best practices, som er dannet udfra et meget bredt erfaringsgrundlag. Den indbyggede change monitor viser grafisk hvormange nye problemrapporter, ændringsforespørgsler og ændringsordrer der er initieret og hvormange der er afsluttet.

Mange danske virksomheder har implementeret kvalitetsstyring efter en af ISO 9000-standarderne og har dermed allerede beskrevet de processer, som ændringer m.v. skal følge. Med PDMLink's indbyggede workflow kan virksomhedens eksisterende workflowprocesser etableres som automatiske procedurer. Resultatet bliver at ISO-processerne følges hver gang.